Harddiske (HDD'er) og SSD'er (Solid State Drives) er måske små, kompakte teknologiske vidundere fyldt med alle mulige banebrydende fremskridt, men trods al deres intelligens er de utroligt dumme. Hvis strømmen går på det forkerte tidspunkt, harddisken går i stykker eller der opstår en strømstød, kan dit operativsystem, dine programmer og endda dine dyrebare data blive slettet fra jordens overflade. Heldigvis findes der måder at administrere dine harddiske på, så disse datadræbende øjeblikke ikke bliver helt så katastrofale. Lad os tale om RAID.
Hvad er RAID?
RAID står for to ting, afhængigt af hvordan du har det: enten Redundant Array of Independent Disks (redundant array af uafhængige diske) eller Redundant Array of Inexpensive Disks (redundant array af billige diske). Det er en subtil forskel, men du kan bruge den, du vil, afhængigt af hvor meget du har betalt for de pågældende drev. Og drev, i flertal, er det afgørende her, da du ikke kan gøre noget nyttigt med RAID, hvis du kun har ét drev. Du har brug for flere drev.
I det væsentlige giver RAID dig mulighed for at konfigurere dine drev på en sådan måde, at du enten forbedrer hastigheden eller pålideligheden af dine drev ved hjælp af tre teknikker: striping, mirroring og paritet. Forudsat at du har nok drev, kan disse forskellige teknikker kombineres, så du får en hurtig drevkonfiguration, der også tilbyder et vist niveau af beskyttelse mod fejl og defekter. Det er værd at nævne, at hvis dine data er vigtige, er RAID ikke en tilstrækkelig form for beskyttelse i sig selv, og du bør også have en backup-plan på plads.
Nu hvor det er på plads, lad os tale om de forskellige niveauer af RAID, der er tilgængelige.
Hvad er RAID 0?
RAID 0 var kortvarigt i rampelyset som en fantastisk måde at næsten fordoble harddiskernes ydeevne på, da SSD'er var på vej, men stadig for dyre. Det bruger i alt væsentligt to identiske drev parallelt og fordeler (striber) data på begge drev for at opnå en markant forbedring af ydeevnen. I nogle tilfælde er ydeevnen næsten fordoblet i det bedste scenarie, hvilket har været nok til at cementere RAID 0 som den foretrukne løsning for ydeevneentusiaster.
Problemet med RAID 0 er, at det fra et fejltoleranceperspektiv er langt værre end blot at køre et enkelt drev alene. I en RAID 0-opsætning vil hele arrayet svigte, hvis et drev svigter, fordi dataene er fordelt på alle diskene. Alene af denne grund er det ikke en brugbar løsning til missionskritiske systemer, trods løftet om høj ydeevne.
Den vigtigste årsag til, at RAID 0-systemer i dag stort set er forsvundet, i hvert fald for de fleste forbrugere, er, at moderne SSD'er leverer mere end tilstrækkelig rå gennemstrømning, så sådanne konfigurationer ikke er nødvendige. Når man tænker på, at de nyeste PCIe 5.0 SSD'er, såsom MP700 PRO SE, kan opnå læsehastigheder på op til 14.000 MB/s og skrivehastigheder på op til 12.000 MB/s, er det tydeligt, at hastighed ikke er problemet.
Hvad er RAID 1?
RAID 1-opsætninger er meget mere fokuseret på pålidelighed end ydeevne og involverer spejling af data på en eller flere diske, så arrayet stadig kan bruges, hvis en disk svigter. Typisk er der kun tale om to diske, da det ikke er særlig effektivt at bruge flere diske end det. At tilføje flere diske til et spejlet array øger ikke den samlede kapacitet, kun mængden af redundans.
Der er dog nogle ydelsesfordele ved at bruge en RAID 1-opsætning, især når det gælder læseydelse. Forskellige drev i det spejlede sæt kan få adgang til forskellige områder på samme tid, hvilket øger læsehastigheden. Der er dog ingen forbedring af skriveydelsen.
Hvad er RAID 10?
Det er værd at bemærke, at RAID 0 og RAID 1 kan kombineres, så du kan få RAID 10 (striping af spejle) samt RAID 01 (spejling af stripesæt). RAID 10 foretrækkes typisk frem for RAID 01 på grund af sin overlegne fejltolerance, for i en RAID 01-opsætning vil hele arrayet svigte, hvis et spejlet sæt svigter. Sådanne RAID-opsætninger er dog sjældne i forbruger-pc'er og NAS-opsætninger, da de ikke er særlig effektive, når det kommer til antallet af drev, der er nødvendige. Hvilket fører os videre til den næste RAID-type...
Hvad er RAID 5?
Ud over RAID 0 og RAID 1 findes der andre RAID-niveauer, som er veldefinerede, men som stort set ikke anvendes i praksis. RAID 5 er en undtagelse, da det giver rimelige forbedringer af ydeevnen og pålideligheden på en drev-effektiv måde. RAID 5 anvender striping på blokniveau med distribueret paritet, så det kan overleve en enkelt diskfejl og genopbygge dataene, når det pågældende drev udskiftes. RAID 5 kræver mindst tre diske for at fungere.
RAID 5 er særligt nyttigt i NAS-enheder, hvor dets pålidelighed, ydeevne og kapacitetsfordele giver pote. Hvis et drev svigter, kan den defekte enhed udskiftes og genopbygges uden at tage hele arrayet offline. RAID 5 understøttes af mange moderne bundkort og operativsystemer via software-RAID, hvilket gør det tilgængeligt uden en dedikeret controller. Til mere krævende opsætninger administreres hardware-RAID af et dedikeret RAID-kort og kan tilbyde bedre ydeevne, avancerede funktioner og forbedret pålidelighed. Denne fleksibilitet har bidraget til at gøre RAID 5 til et populært valg for forbrugere og prosumere, der har brug for mere end blot et enkelt drev.
Konklusion
Der har du det. En hurtig oversigt over den aktuelle status for RAID til forbrugere. Bemærk, at for de fleste af os er RAID ikke nødvendigt i vores bærbare eller stationære computere til normal drift. Hvis du har brug for ekstra redundans, er RAID 5 dog den løsning, du skal kigge på, da den giver en forbedring af ydeevnen samt en vis beskyttelse mod fejl på enkelte drev.
PRODUKTER I ARTIKEL