RAID står for Redundant Array of Independent (eller Inexpensive) Disks. Det er en lagringsteknologi, der kombinerer to eller flere fysiske drev i en enkelt logisk enhed for at forbedre ydeevnen, pålideligheden eller undertiden begge dele.
RAID blev udviklet i slutningen af 1980'erne af Patterson, Gibson og Katz ved UC Berkeley og blev en måde at overgå dyre mainframe-drev ved hjælp af en række billigere diske med ekstra redundans for at øge pålideligheden.
RAID kan:
Valget af RAID-niveau afhænger af balancen mellem hastighed, fejltolerance og lagringseffektivitet.
| RAID-niveau | Nøglefunktioner | Fordele | Ulemper |
|---|---|---|---|
| RAID 0 (striping) | Fordeler data jævnt på ≥2 drev | Maksimal hastighed, fuld kapacitet | Ingen redundans – fejl = totalt datatab |
| RAID 1 (spejling) | Duplikerer data på ≥2 drev | Fremragende redundans, enkel gendannelse | Bruger kun halvdelen af den samlede kapacitet |
| RAID 5 (striping + enkelt paritet) | Kræver ≥3 drev, inkluderer paritet til gendannelse | God balance: ydeevne, beskyttelse, kapacitet | Kan håndtere én drevfejl |
| RAID 6 (striping + dobbelt paritet) | Kræver ≥4 drev, understøtter to fejl | Stærkere fejltolerance | Højere omkostninger, lidt langsommere skrivning |
| RAID 10 (RAID 1+0) | Spejlstrimler (min. 4 drev) | Bedste kombination: hastighed + redundans | Bruger 50 % af den samlede kapacitet |
Ud over disse findes der hybride eller indlejrede RAID-niveauer (f.eks. RAID 50, RAID 60), men ovenstående tabel dækker de mest almindeligt anvendte.
Husk: RAID hjælper med at beskytte mod drevfejl, ikke mod andre problemer som utilsigtet sletning, malware eller katastrofer. Det er en del af en bredere backupstrategi.